Hvad der skulle have været en hygge-biltur for to kammerater endte søndag aften ved 19.30-tiden brat, da den bil, de kørte i, af ukendte årsager brød i brand under kørslen.

Ifølge føreren begyndte bilen – som han kun havde haft i et par månder – at køre underligt, og han kørte derfor ind på rastepladsen ved Låsbyvej 21, få kilometer fra Sorring.
 
Da han åbnede motorhjelmen for at tjekke hvad der var galt, kom der en eksplosionsagtig stikflamme op fra motoren, og i løbet af få minutter var bilen omspændt af flammer.
 
Brandvæsnet kunne efterfølgende blot efterslukke bilen, der blev totalskadet ved branden.