Midtjysk brand og redning blev klokken 17.17 kaldt til færdselsuheld med fastklemt fører ud for adressen Silkeborgvej 62 imellem Sorring og Voel.

En bilist slap fredag eftermiddag utroligt heldigt fra et solouheld, hvor bilen rullede rundt og endte 10 meter inde på en mark.
Bilisten kom kørende fra Voel mod Sorring, da han af ukendte årsager i en blød kurve mistede herredømmet over bilen, som med fuld fart kørte 1.5 meter op ad en skråning, hvorefter den rullede rundt, fløj tværs over vejbanen og endte ca. 10 meter inde på en mark i den modsatte side af vejen.
 
Føreren var blevet frigjort ved brand og rednings ankomst, og han kunne utroligt nok selv – med lidt  hjælp – gå op til ambulancen, som kørte ham til behandling på sygehuset.
 
Bilen blev totalskadet ved uheldet, og det må betegnes som lidt af et mirakel, at føreren tilsyneladende var OK efter den voldsomme rulletur.

Hits: 159