En bilist overså mandag middag totalt rundkørslen på A13 ved den nordlige indkørsel til Hjøllund, hvorefter han bragede ind i et stort træ ved rundkørslen.
 
I første omgang forlød det, at bilisten var fastklemt, men ved brand og rednings ankomst var bilisten selv kommet ud af bilen og vedkommende var ved at modtage behandling af ambulancepersonalet.
 
Uheldet gav en smule trafikale problemer på stedet, men det lykkedes at holde trafikken kørende ved at placere redningskøretøjer som afskærmning direkte ved uheldsstedet, så trafikken kunne ledes udenom.
 
Der var tale om et solouheld, altså ikke andre involverede.

Hits: 65