Midtjysk Brand og Redning kørte fredag formiddag  til en brand i en etageejendom på Jernbanegade i Viborg. Her lød meldingen på, at flammerne væltede ud af taget.

Brandbilerne spærrede hele Jernbanegade, mens slukningsarbejdet stod på. Politiet modtog anmeldelsen kl. 11.06 og halvanden time senere var branden slukket.

Teknikere skal nu i gang med at undersøge stedet, ligesom man også lige ønsker en snak med beboeren i lejligheden på 4. sal, hvor branden er opstået.

Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med branden.

Fredag aften fortæller politiet, at lejlighedens beboer er pist væk – forsvundet, så har du oplysninger om, hvor beboeren fra Jernbanegade 14A, 4. sal befinder sig, hører Midt- og Vestjyllands Politi grene nærmere på telefon 1-1-4.