Klokken 12.25 fredag blev Midtjysk Brand & Redning alarmeret om, at der var gået ild i noget affald på Tandskov Losseplads på Tandskovvej i Silkeborg.

Der er gået ild i en dynge komposteringsaffald på lossepladsen, hvor man afleverer haveaffald til kompostering.

– Det er en dynge med blandt andet gamle træruder, der er blevet lavet om til muld, fortæller indsatser Lasse Magnussen.

Branden havde arbejdet sig nedad i de store bunker haveaffald, så det blev nødvendigt at anvende lossepladsens kraftige maskiner til at få splittet bunkerne ad, så ilden kunne slukkes. På trods af dette måtte der tilkaldes assistance fra såvel Fårvang som Silkeborg – ud over beredskabet i Kjellerup, der normalt dækker brande på lossepladsen på Tandskovvej.