En af de ældste og mere kendte bygninger i Sejs, Glentegården på Tyttebærvej, blev natten til søndag klokken 04.21 hærget af en omfattende brand, der raserede den flotte gamle bindingsværksejendom totalt.

Brandfolkene fra Silkeborg måtte have assistance fra brandstationen i Kjellerup, og i skrivende stund er branden endnu ikke under kontrol. Det skyldes, at ilden breder sig MELLEM stråtaget og gipsloft, så man er nødt til at skære huller i huset indefra, for at komme til branden.

Familien – der ifølge vidner på stedet kun har boet i ejendommen i godt 14 dage – slap alle uskadte ud.

Hits: 207