Brandfolkene fra station Fårvang hos Midtjysk brand og Redning kom torsdag eftermiddag på en lidt usædvanlig slukningsopgave, da de blev sendt til bilbrand på Foldagervej 3 i Skannerup, lidt udenfor Gjern.

Ved ankomst til adressen så alt umiddelbart normalt ud – ingen røg, og bil pænt parkeret i indkørslen – men ejeren kom ud af huset og kunne fortælle, at der var ild i førersædet i bilen – og ganske rigtigt – da døren blev åbnet, var der brand i sædet.

Umiddelbart kunne brandfolkene ikke se, at der var sædevarme i bilen, så det er lidt af et mysterie, hvordan ilden var opstået.