– En 30-årig mand fra Silkeborg kørte i en varebil i sydlig retning ad Kjellerupvej og overså en personbil, der holdt stille for at skulle svinge til venstre ad Stensborgvej. Den 30-årige forsøgte at undvige personbilen, der blev ført af en 41-årig mand fra Silkeborg. Men varebilen ramte personbilen på venstre side og fortsatte over i modsatte vognbane, hvor han ramte en varebil ført af en 47-årig mand fra Viborg, der kom i modsatte retning. Efterfølgende ramte han endnu en varebil, der kørte i modsatte retning og som blev ført af en 61-årig mand fra Silkeborg, fortæller Ole Vanghøj.
Indsatsleder hos Midtjysk Brand og Redning, Anders Simonsen, fortæller, at der var melding om en fastklemt.
– Der var tale om en teknisk fastklemt i en af varebilerne. Vi måtte klippe døren op. Manden havde smerter i maven og blev derfor kørt til tjek på sygehuset. Han kunne selv gå over til ambulancen, siger Anders Simonsen.
[ngg src=”galleries” ids=”18″ display=”pro_tile”]