58-årig dræbt ved færdselsuheld i Viborg

0

En 58-årig mand fra Viborg er ifølge Midt- og Vestjyllands Politi mandag eftermiddag omkommet i en bilulykke, der skete i Viborg.

Uheldet skete mandag midt på eftermiddagen på Søndre Ringvej i Viborg ved rundkørslen ved Vejlevej og Århusvej.  

Den 58-årige mand var fører af en bil, der stødte frontalt sammen med en anden bil.

Den 58-årige havde en passager med i bilen, og der var to personer i den anden bil i ulykken. Alle tre personer blev alle kørt på hospitalet efter ulykken.

Familien til den omkomne mand er underrettet, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.

Søndre Ringvej blev efter uheldet lukket i begge retninger, men vejen blev åbnet for trafik igen omkring klokken 18.30.