Afbrændt Porche muligvis stjålet i København

0

Den Porche, der onsdag blev fundet afbrændt i et skovstykke 300 meter fra Låsby Station er efter politiets formodninger identisk med en Porche Panamera, der den 4. april blev stjålet i Københavnsområdet – det er nemlig den eneste Porche Panamera i politiets registre, der er blevet meldt stjålet.

Politikommissær John Toft fra lokalpolitiet i Silkeborg, kan du ikke helt bekræfte, at det ER den pågældende Porche:

-Da stelnummeret som nævnt ikke umiddelbart kan aflæses, kan der f.eks. være tale om en udenlandsk bil af samme type, men nu foretager vi yderligere undersøgelser af området omkring stelnummeret på bilen for at se, om vi kan grave nogle cifre frem til bekræftelse af bilens identitet, siger John Toft.

De nummerplader, der sad på bilen, er stjålet fra en VW Polo i Hedensted mellem Horsens og Vejle d. 26. september.