Bil rullede 4 gange rundt ved solouheld på Grønbækvej

0

Der skete onsdag klokken 18.22 et solouheld i T-krydset Grønbækvej/Allingskovgårdsvej, hvor en personbil af ukendte årsager ifølge meldingen til 112 rullede 4 gange rundt, og meldingen lød på, at føreren sad fastklemt.

Der blev sendt et større antal redningskøretøjer, heriblandt 2 ambulancer, politi, flere frigørelseskøretøjer, men trods dette kunne trafikken på Grønbækvej passere forholdsvis uhindret.

Bilen havde først fået et hjul ud i rabatten i den ene side af Grønbækvej, hvorefter den rullede 4 gange rundt, og endte i rabatten i den modsatte side af vejen.

Trods den voldsomme koldbøtte kunne bilisten – en 29-årig mand fra Hadsten – selv komme ud af bilen og han slap med en flænge i hånden. Bilistren er efter uheldet kørt til tjek på sygehuset.