Bil udbrændt på rasteplads på Låsbyvej

0

Natten mellem lørdag og søndag udbrændte en ældre Audi A4 Avant på en rasteplads mellem Sorring og Låsby.

Midtjysk brand og redning blev kaldt ud til stedet klokken 02.08, men ifølge indsatsleder Allan Riisberg var bilen stort set udbrændt ved brandvæsnets ankomst – der var kun en smule ild ved hjulene.

Der var ingen personer ved den udbrændte bil.

Bilen er nu fjernet fra rastepladsen, der dog det næste stykke tid vil bære præg af branden i form af dels afsveden asfalt og dels en udbrændt papirkurv 🙂