Blev brændende kærlige smidt ud ????

0

Om det var en rest brændende kærlighed, der var blevet smidt i dagrenovationen – eller om det var noget helt andet – vides ikke, men et faktum er det, at der kort før klokken 8 torsdag morgen gik ild i affaldet i en skraldevogn på Karen Blixens Vej i Kjellerup.

Renovationsarbejderne måtte tilkalde brandvæsnet, som slukkede den ild, de kunne komme til fra bagsmækken af den store skraldebil, inden de eskorterede bilen til Tandskov losseplads, hvor den i øjeblikket bliver tømt og indholdet gennemvædet, så de sidste gløder forhåbentlig slukkes.

Så den lille morgenbrand er altså skyld i, at nogle borgerne i Kjellerup mod forventning ikke får tømt skraldespand i dag.