Read Time:34 Second
Them med assistance fra Silkeborg blev søndag formiddag klokken 10.40 kaldt til brand i et autoværksted på Enebærvej i Knudlund.
Ved brandvæsnets ankomst viste det sig, at der havde været en mindre brand i en el-installation, og denne havde antændt indholdet af nogle skraldespande på værkstedet. Heldigvis boede ejerne af værkstedet i et tilstødende hus, og de opdagede hurtigt branden, hvilket gjorde, at brandvæsnet kunne forhindre, at der skete omfattende skader på bygningen.
I øjeblikket arbejder brandfolkene på at lave hul i taget af værkstedet for at sikre, at der ikke gemmer sig “lommer”, der senere kan gøre at branden igen blusser op.