Brand i daginstitution på Resedavej

0

Midtjysk Brand & Redning blev kort efter klokken 17 kaldt ud til en brand på Resedavej 105, hvor den multikulturelle institution Blæksprutten har lokaler.

Ved brandvæsnets ankomst var der kraftig brand- og røgudvikling fra et lokale bagest i bygningen, der rummer stedets ungdomsklub for de større børn.

Branden var tilsyneladende opstået ved et reolsystem og ilden bredte sig til loftet. 

Det er uvist hvad branden skyldtes, og politiet skal nu undersøge videre på mulige årsager.

Brandmændene var færdig med at slukke branden cirka klokken 17.45.