Read Time:31 Second
En beboer på Gl. Kongevej i Engesvang sad tirsdag eftermiddag ved stuebordet og blandede diverse remedier, fordi vedkommende skulle male – om det var huset eller et kunstværk står lidt hen i det uvisse.
Men blandt de ting der blev blandet, var terpentin – og ifølge manden eksploderede det pludselig op i hovedet af ham, hvorefter der gik ild i huset – primært i stuen.
Brandfolkene fra Engesvang var hurtigt fremme på stedet, og der blev kaldt en stige fra Ikast til assistance. Heldigvis blev skaderne begrænset til husets stueetage, og umiddelbart kom manden – og hans kat – ikke noget videre til ved uheldet.
