Første høstbrand på Silkeborg-egnen

0

Mandskab fra Midtjysk brand og rednings station Kjellerup blev mandag sidst på eftermiddagen kaldt til ild i en rundballepresser på en mark ved Holmgårdevej i Serup.

Efter at have høstet korn på marken ville man benytte det gode og tørre vejr til at få presset halm, og det var under dette arbejde, der gik ild i presseren, der udbrændte totalt.

Bandvæsnet efterslukkede, og gav stubbene omkring presseren en ordentlig sjat vand, så eventuelle gløder ikke senere ville lave ravage.

Husk i øvrigt: Brandvæsnet kører i øjeblikket en kampagne for at få flere frivillige brandfolk ansat. Du er altid velkommen til at ringe til Midtjysk brand og redning på telefon 8970 3595, hvis du kunne tænke dig at høre mere om at være frivillig brandmand i Silkeborg kommune.