Harmonikasammenstød på Viborgvej

0

Torsdag morgen klokken 07.11 skete der et mindre harmonikasammenstød ud for Viborgvej 113 i Skægkær. 

 

En kassevogn bremsede op i den tætte morgentrafik i retning mod Silkeborg, hvilket føreren af en bagvedkørende personbil overså, så hun kørte op bag i kassevognen. Her ud over kørte en mandlig bilist op i kvindens bil, der altså kom i klemme mellem de to køretøjer.

Der blev tilkaldt en ambulance og politi, men det blev ikke nødvendigt at køre nogen af de involverede parter på sygehuset.

Morgentrafikken var lettere generet på grund af uheldet, men på intet tidspunkt var vejen spærret.