Tilbage i 2021 lovede Silkeborg kommune at de ville overtage Silkeborg gasværks gamle gastank, der i snart 50 år har været bemalet med et verdenskort og gennem de seneste mange år fungeret som vartegn for Globus biler i Silkeborg.
I 2021 meldte Globus biler ud, at man fandt vedligeholdelsesopgaven for omkostningstung, og derfor ikke ønskede at fortsætte den – og på daværende tidspunkt indgik Silkeboerg byråd – repræsenteret ved daværende formand for plan- og vejudvalget, Hans Okholm – en aftale om, at kommunen ville overtage globussen og sikre den for fremtiden. Også fordi globussen var en ting, rigtig mange Silkeborgensere identificerede med selve byen.
Denne aftale holdt desværre ikke. Det nuværende byråd ønsker ikke at involvere sig i renoveringen, ej heller gør Globus biler, og klodens fremtid er nu usikker – hvilket jo på en måde falder lidt i tråd med nutidens fokus på miljø, katastrofer.
I 2021 lavede jeg denne video om den på mdaværende tidspunkt glædelige aftale omkring bevarelsen af globussen.
