Annonce

Brand & Redning MidtVest rykkede torsdag ved 11-tiden ud til en arbejdsulykke i Ikast.

En mand havde været i gang med at grave med en minigraver ved parkeringspladsen ved et kolonihaveområde på Eskelund Alle.

– Det var en midaldrende mand, der var kommet i klemme i minigraverens system. Hans ene ben var kommet i klemme ved det tårn, man sidder på, da minigraveren drejede rundt, siger Bjarne Gregersen, der er indsatsleder hos Brand & Redning MidtVest til TV Midtvest.

Det var nødvendigt at bruge både hydraulik-frigørelsesudstyr og skæreudstyr for at få mandens ben fri fra minigraveren, og efterfølgende blev han kørt med ambulance til behandling på sygehuset.

(Klik på billederne for større versioner)