Mandag er bro-flyttedag i Silkeborg

0

Den ene af de to jernbanebroer over Gudenåen – broen, der bar togene på den tidligere Langå-bane – holder mandag formiddag flyttedag.

Der er dog ikke tale om en flytning på linje med flytningen af Rubjerg knude fyr – men der er dog alligevel tale lidt af et stykke ingeniørarbejde, der skal i gang.

Broen skal ved vandrerhjemmet flyttes 8-10 meter ind mod havnen i Silkeborg, og selve flytningen sker med materiel fra BMS-kraner fra Krangården – i øvrigt de samme, der stod for den succesfulde flytning af Rubjerg Knude fyr.

24-7news besøgte arbejdsstedet mellem Drewsensvej og Sejsvej i denne uge, og på nedenstående billedserie kan du se, hvordan byggespladsen ser ud her umideelbart inden broflytningen.

Fakta om broerne over Gudenå
Da jernbanen kom til Silkeborg i 1871 var det oprindeligt meningen at spare den dyre bro over Remstrup Å og lægge en endestation ved Nåege. Det vakte forbitrelse i byen, som på denne måde ikke ville få så megen gavn af jernbanen. Protesten hjalp, idet daværende indenrigsminister J.B.S Estrup gik ind for, at Silkeborg fik sin station der, hvor den nu ligger. Den første jernbanebro havde sider med lukkede stålplader. Da Langåbanen blev etableret i 1907-1908, blev den gamle bro skiftet ud og erstattet af to en-sporede jernbanebroer. Silkeborg Kommune har planer om at bygge en ny omfartsvej ved siden af de to broer. Dermed forlænges Drewsensvej i østlig retning gennem Nordskoven ud til Århusvej. Efter indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i februar 2010 at frede de to jernbanebroer.

Klik på fotoene for større version og starte et slideshow