Nu får politiet endnu mere effektive våben mod fartsyndere

 
Sydøstjyllands Politi præsenterede torsdag den 5. januar, deres nye ATK (Automatisk Trafik Kontrol) udstyr. Dette udstyr vil fremadrettet blive anvendt over hele landet og i alle politikredse.
 
Præsentationen skete på en vejstrækning få kilometer fra Vejle.
 
Det nye ATK-udstyr, som benyttes til at foretage automatisk trafikkontrol, er et resultat af politiets flerårsaftale, hvor det politisk er besluttet at udvide politiets nuværende 82 ATK-vogne med yderligere 25 vogne med tilhørende udstyr. Foreløbig har både Sydøstjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi hver modtaget 3 af de nye ATK-køretøjer.
 
Formålet med Automatisk Trafik Kontrol er at sikre, at hastighedsbegrænsningen overholdes, så antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken dermed reduceres, og trygheden øges.
ATK-udstyret er et meget effektivt værktøj for politiet, og en forudsætning for at kunne opretholde indsatsen på hastighedsområdet, som er et led i den nationale færdselsstrategi.
Flere undersøgelser peger på, at hastighed er en af de helt store årsager til tilskadekomst og dødsfald i trafikken.
 
ATK-vognene er meget mobile og indgår også i ”Bestil en færdselskontrol”, hvor borgerne kan tippe politiet om områder, hvor de føler, at der bliver kørt for stærkt, og vognene er dermed med til at skabe tryghed i et givent lokalsamfund.
Udover en bøde for en hastighedsforseelse kan et foto fra ATK-vognene også føre til bøde for:
 
• Kørsel uden at anvende sikkerhedssele
• Kørsel uden kørelys
• Anvende håndholdt mobiltelefon under kørsel
• Kørsel uden førerret mv.
 
Pengene fra bøderne tilgår statskassen, og bødeindtægterne indgår ikke i overvejelserne om, hvor og hvornår politiet skal foretage kontrol.
 
Hvad er nyt ved de nye ATK-køretøjerne?
 
De nye ATK-køetøjer har et væsentligt forbedret udstyr, der bl.a. optager billede både forfra og bagfra af det målte køretøj.
 
Herudover er fotokvaliteten også forbedret i forhold til de nuværende ATK’er. Det bliver dermed lettere for politiet at sikre førergenkendelse og fremsende bøder til de billister, der f.eks kører for stærkt, og det giver også politiet bedre muligheder for at måle og identificere fx motorcykler og bilister med ulæselig eller ingen nummerplade foran på bilen.
 
Herunder et antal fotos af både det nye udstyr, de nye ATK-vogne og det nye interiør i bilerne, der bl.a. er langt bedre isolerede og som byder på væsentlig bedre operatørkomfort.
 

Bilerne kan forsyne måleudstyr og kameraer med strøm i op til 14 timer i træk – så lange vagter vil dog ifølge politifolk på stedet kun yderst sjældent forekomme. De tidligere ATK-køretøjer var uisolerede og kunne kun bruges 6-7 timer i træk

DSC02631

Billede 16 af 16

Related posts