Nu også kloakproblemer i Hostrupsgade

0

Mandag middag var ledende medarbejdere fra Silkeborg forsyning og andre nede og kontrollere forholdene i den lave del af Hostrupsgade, hvor man som bekendt har lidt af kraftige oversvømmelser i flere dage.

Og alt imens kommunes teknikere befandt sig på stedet, mærkede man at undergrunden sank cirka 10 centimeter.

Teorien er, at en del af kloaksystemet er brudt sammen på grund af erodering under asfalten, og man har derfor tilkaldt assistance fra Midtjysk Brand og redning med mandskab og køretøjer, så man kan vurdere hvad der videre skal ske på stedet.

Kommunens mikjøfolk er bekymrede for, at der kan ske en forurening af søen pga. udsivning fra den/de sammenstyrtede kloak(er).

Så selvom mange silkeborgensere har bemærket en del store brandkøretøjer og gule biler på stedet, er der ikke tale om hverken brand eller andet farligt. Det handler mest om at få tilstrækkeligt mange hænder frem til skadestedet.