Politi og brandvæsen til scooterbrand på Lupinvej

0
Søndag aften klokken 18.55 kørte politi og brandvæsen til Lupinvej, hvor der blev meldt om ild i “et eller andet” på den indhegnede boldbane bag børnehaven Blæksprutten.
Politiet var med pga. de tidligere episoder, hvor der bliver anmeldt mindre brande, hvorefter brandvæsnet mødes med stenkast.
Ved ankomsten viste det sig, at nogle havde sat ild til en scooter. Scooteren stod ikke tæt på andet brandbart, så der var ikke fare for at ilden ville brede sig, men køretøjet udbrændte.