Roen brudt: Ny containerbrand i det nordlige Silkeborg

0

Onsdag aften klokken 21.31 blev den seneste uges fred på Resedavej/Lupinvej brudt, da brandvæsnet blev kaldt til brand i en pap- og papircontainer ud for Resedavej 1.

Denne gang stod containeren ikke i et skur, men var placeret frit sammen med andre containere på et hjørne af bebyggelsen ud mod Kejlstrupvej, overfor Circle K – hvortil der jo i øvrigt er en del trafik om aftenen.

Brandvæsnet kunne ret hurtigt slukke branden, og dækkede området med skum, så resterne ikke er så let antændelige, ligesom politiet kom hurtigt tilstede og optog rapport.