mandag, februar 26, 2024
ForsideMidtjyllandSeneste nyt omkring eftersøgningen af forsvundne Kathrine

Seneste nyt omkring eftersøgningen af forsvundne Kathrine

- Annonce -
Read Time:1 Minute, 3 Second

I forlængelse af gårsdagens opdatering på hele eftersøgningsforløbet indtil fredag morgen er her en hurtig opdatering på aktiviteterne hen over weekenden og de aktiviteter, der muligvis kommer til at finde sted omkring det område, hvor man fandt bilen i tirsdags.

Politiet søgte fredag hele dagen fra morgen til mørkets frembrud omkring klokken 17 i retning mod Them – primært i nærområder til landeveje mv. I fredagens eftersøgning blev der igen anvendt både hunde og droner.

Eftersøgningen blev udvidet i retning mod Them, fordi politiet og hundene havde søgt så grundigt, som det var muligt under den massive indsats omkring bilens findested – dog var nogle få steder så vanskelige at gennemsøge på grund af sne i lavninger mv, at man valgte at afvente lidt tøvejr.

Efter aftale med politiet gik foreningen Missing People i gang med at søge i områder, der grænsede op til politiets egentlige, oprindelige søgefelter. Dette for at undgå “krydsforurening” af eventuelle spor. Missing people søgte både fredag, lørdag og søndag – også med hunde – uden succes.

Lørdag og søndag har politiet haft indstillet eftersøgningen, men på mandag morgens indsatsmøde i sagen skal det besluttes, hvorvidt der skal rekvireres helikopterassistance til eftersøgningen, da der sandsynligvis nu er smeltet så megen sne, at det vil give mening at indsætte en helikopter.

 

RELATEREDE ARTIKLER
Annonce -

Mest populære

Seneste kommentarer