Read Time:1 Minute, 13 Second
I 3 timer lørdag fra klokken 1o til klokkken 13 dannede genbrugspladsen på Tietgensvej 7 i Silkeborg rammen om et genbrugs-eventyr af de mere sjældne.
Her var der nemlig i tre timer arrangeret Åbent hus for interesserede borgere, der kunne se, hvad man med lidt fantasi kan få ud af at genbruge det, de fleste smider væk, i en udstilling, der primært skal lære børn, unge og voksne, at “køb-og-smid-væk” tidsalderen lige om lidt hører fortiden til.
Med inspiration fra H.C Andersens eventyr havde medarbejderne på genbrugspladsen designet et læringsmiljø bygget af genbrugsmaterialer, hvor man gjorde børn og voksne klogere på affaldssortering, bæredygtighed, miljø og genbrug.
Se herunder nogle af de gode ideer, der blev vist på udstillingen – og se også en video fra arrangementet, nederst i artiklen.
Arrangementet er en del af Skraldival – Silkeborgs genbrugs- og affaldsfestival, der finder sted hvert år i uge 38.
Der er både arrangementer for borgere og skoleklasser i løbet af ugen, og i år er der især fokus på sortering, genbrug og affaldsminimering af plastik- og tekstilaffald.
Skraldival 2023 er arrangeret i et samarbejde mellem Silkeborg Bibliotekerne, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Kommune.
Se videoen ved at klikke på linket herunder herunder – du kan se videon i fuld skærm ved at klikke i den lille firkant i nederste højre hjørne.
Du kan læse mere om Skraldival 2023 her: silkeborgbib.dk/skraldival
