Søren Pape præsenterede mobil politistation

0
Midt- og Vestjyllands Politi præsenterede mandag formiddag landets første mobile, tryghedsskabende politistation, der fremover vil blive indsat i områder i politikredsen, hvor der ønskes en midlertidig stærkere politimæssig tilstedeværelse.
 
Formålene med det nye tiltag er flere: Dets skal den rullende politistation fungere som en lokalkontor, hvor borgerne frit kan henvende sig til politiet, få en snak og en kom kaffe og ellers i øvrigt føle et nærvær med de betjente, der bemander stationen. Til det formål er den mobile station inddelt i to områder – dels et kontorområde, og dels et bord/bænkearrangement, hvor borgerne kan sidde og sludre med betjentene.
 
Et andet formål er at politiet nu får mulighed for at etablere en præventiv tilstedeværelse på steder eller tidspunkter, hvor der normalt ikke er politistationer – eller åbent hos politiet.
 
 
Det tredje formål med bilen er, at den også kan bruges som mobil kommandostation ved længerevarende eller større indsatser, hvor der kræves et kommunikationscenter – f.eks. ved eftersøgninger, større brande, naturkatastrofer mv. Bilen er fuldt udrustet med bl.a. radio, direkte opkobling til politiets sagssystemer osv. osv., så man kan foretage alle indledende foranstaltninger direkte fra et skadessted.
 
Justitsminister Søren Pape var tilstede ved præsentationen, og han hilste det nye tiltag velkomment.