Trafikuheld på Herningmotorvejen ved Viborgvej

0

Herningmotorvejen var her til morgen spærret ved afkørsel 30 (Viborgvej) på grund af et glatføreuheld, hvor to biler var involveret.

En mandlig bilist kørte forsigtigt og havde nedsat hastigheden, fordi han havde mistanke om, at det var glat.

En kvinde ville overhale, men mistede herredømmet over bilen på broen over Gubsø.

– Hun gled ind foran den anden bil, hvor de gled sammen og stødte mod autoværnet, siger Carsten Henriksen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

Kvinden blev fastklemt, og taget måtte klippes af bilen for at få hende ud.

– Umiddelbart var der ingen skader, men fordi de kørte omkring 100 kilometer i timen, er de begge kørt til tjek på sygehuset i Viborg, fortalte vagtchefen.