Turister på Aqua fik lille ekstraoplevelse

0

Midtjysk brand og redning blev mandag sidst på eftermiddagen kaldt til en hændelse i et større serverrum i kælderen i IT-huset på Vejlsøvej 55, lige overfor besøgscenter Aqua ved det tidligere Vejlsøhus.

Her var der udløst et Inergen-anlæg – et brandslukningsanlæg, der populært sagt trækker al ilt ud af f.eks. et serverrum, så en brand ved elektronik kan slukkes uden brug af vand – og samtidigt var der af ukendte årsager en kraftig lugt af batterisyre i hele kælderetagen.
 
Dørene til serverrummet var lukkede ved brandvæsnets ankomst, og det var usikkert om der var – eller havde været – brand på stedet, så inden røgdykkere blev sendt ind i lokalet blev der foretaget en kraftig overtryksventilering, og medarbejderne blev evakuerede fra deres kontorer.
 
Da man fik adgang til rummet viste det sig, at inergen-anlægget havde tømt sig totalt, og der var hul på et batteri – men altså ingen brand.
 
Der var en del turister med børn på Aqua, som fik en lille ekstra oplevelse med de tilkaldte brandbiler 🙂
 
[ngg_images source=”galleries” container_ids=”65″ display_type=”photocrati-nextgen_pro_mosaic” row_height=”180″ margins=”5″ last_row=”justify” lazy_load_enable=”1″ lazy_load_initial=”35″ lazy_load_batch=”15″ display_type_view=”default” captions_enabled=”0″ captions_display_sharing=”1″ captions_display_title=”1″ captions_display_description=”1″ captions_animation=”slideup” order_by=”sortorder” order_direction=”ASC” returns=”included” maximum_entity_count=”500″]