Del dette
Read Time:55 Second

2. februar 2019 – Hvorfor udbrød der pludselig brand i et pap-lager hos virksomheden Scan Board i Herning fredag aften?

Det skal Midt- og Vestjyllands Politi nu forsøge at opklare.

– Der er nogle omstændigheder ved branden, der virker mistænkelige. Derfor har vi lavet undersøgelser på stedet og skal lave flere i de kommende dage. Brandstedet er endnu ikke frigivet, fortæller vagtchef Simon Skelkjær.

Præcist hvad det er, der får politiet til at tro, at branden kan være påsat, ønsker han endnu ikke at komme ind på.

– Men hvis der er vidner, der har set nogle personer eller køretøjer i nærheden af adressen omkring klokken 22.30 fredag aften, hører vi meget gerne fra dem, siger vagtchefen.

Alarmen fra virksomheden, der ligger på Ellevænget, kom klokken 22.30. Politiet oplyser, at Brand & Redning MidtVest forholdsvist hurtigt fik kontrol over flammerne, men brandfolkene måtte køre en del pap ud af lageret for at kunne slukke branden.

Der var ifølge politiet ild i otte til 10 paller med pap.

Scan Board producerer ifølge virksomhedens hjemmeside laminerede pap-plader til emballering af fødevarer.

Happy
Happy
0 %
Sad
Sad
0 %
Excited
Excited
0 %
Sleepy
Sleepy
0 %
Angry
Angry
0 %
Surprise
Surprise
0 %
Previous post Kraftig brand hos Jobcompagniet i Silkeborg
Next post Mand fundet dræbt på Borris skydeterræn