Vestre Søbad i Silkeborg nedbrændt

2

Midtjysk Brand & Redning måtte ved halv fem-tiden torsdag morgen rykke ud til en kraftig brand ved Vestre Søbad i Silkeborg.

Forbipasserende havde set et kraftigt ildskær inde fra skoven, og meldingen lød i første omgang på, at et skovareal på cirka 20×20 meter brændte.

Men det viste sig, at var der gået ild i et af søbadets omklædningsrum – herreomklædningen – der nu er brændt ned til grunden. Politi og brandvæsen mistænker, at branden var påsat. Blandt andet har man fundet, at der også var forsøgt sat ild i kvindernes omklædningsrum – her var ilden dog gået ud af sig selv.

– Bygningen var overtændt, da vi ankom. Vi kunne se branden helt ude fra vejen, selvom badet ligger et godt stykke inde i skoven, og omklædningsrummet var faktisk allerede brændt helt ned, da vi kom frem, fortæller indsatsleder Riisberg.

Politiet gennemsøgte straks skovområdet med hunde, ligsom man har søgt efter spor på og omkring brandstedet. Der vil nu foregå yderligere brandtekniske undersøgelser på stedet.